Giv mælketænderne en god start

Det er vigtigt, at dit barn får børstet tænder af en voksen fra den første tand bryder frem. Der går nemlig ikke hul i en ren tand. Brug tandpasta med fluorindhold på 1450 ppm. Dog kun en mængde svarende til barnets lillefingernegl.

Vi indkalder jer til et besøg, når barnet er ét år. Dette foregår enten telefonisk, individuelt eller i gruppe. Vi vil gerne sammen med jer give mælketænderne en god start, og vi fortæller/viser jer, hvordan I børster tænderne bedst muligt.

Næste indkaldelse finder sted, når barnet bliver to år. Der er tale om en opfølgning på første besøg/samtale, hvor vi eventuelt også leger med tandlægeudstyret.

Indkaldelse til besøg på klinikken

I får automatisk en indkaldelse til det første besøg.

Der kan være forskel på hvor ofte børn har behov for at få undersøgt tænderne. Nogle børn bliver derfor indkaldt oftere end andre.

Hvis du mener, at dit barn har behov for ekstra besøg, er du altid velkommen til at bestille tid.

Hvis der er hul

Nogle huller er så store, at de skal behandles med en fyldning. Andre huller har en størrelse, hvor behandlingen er sunde kostvaner, grundig daglig tandbørstning og fluorbehandling.

Vi tilbyder forskellige former for bedøvelse, lattergas og eventuelt beroligende medicin. Det er vigtigt, at barnet oplever en smertefri behandling.

Hvis barnet ikke kan acceptere behandlingen taler vi med jer om, hvad der så skal ske.

Pjecer