Aftagelige bøjler findes i forskellige modeller. På tandklinikken vil du få at vide, hvordan du skal bruge din bøjle.
De forskellige former for aftagelig bøjle
Expansionsplade, skal drejes på 1-2 gange om ugen. Bøjlen udvider ganen. Du skal bruge bøjlen døgnet rundt, undtagen når du spiser og børster tænder.
Y-expansionsplade, skal drejes på 1-2 gange om ugen. Bøjlen udvider din gane og skubber dine fortænder længere frem. Du skal bruge bøjlen døgnet rundt, undtagen når du spiser og børster tænder.
Aktivator, som får underkæben til at vokse frem. Du skal bruge bøjlen mindst 14 timer i døgnet og altid have den med til tandplejen.
Twin Block, som får underkæben til at vokse frem. Anvendes døgnet rundt, undtagen når du spiser og børster tænder.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Når du børster tænder morgen og aften, skal du også børste bøjlen grundigt med din tandbørste.
Hvis du glemmer at have bøjlen i munden i bare kort tid, vil tænderne meget hurtigt flytte sig tilbage, og så risikere vi at bøjlen ikke længere passer.
Når du lige har fået bøjlen, vil den føles mærkelig, men du vil meget hurtigt vænne dig til den. Det kan også være svært at snakke i starten.
Hvis bøjlen generer eller gør ondt, er det vigtigt, du kontakter tandplejen, så vi kan hjælpe dig.
Når du ikke har bøjlen i munden, skal du lægge den i den æske, du har fået med.
Tiden efter bøjlen
Når dine tænder er rettet, skal du måske fortsætte med at sove med din bøjle i op til 1 år, og derefter trapper du stille ned. Det kan også være nødvendigt at justere med faste bøjler (togskinner).